Naturkind DUO Lux Evo MAX (barnevogn + klapvognsdel) - Siebenschläfer (grå meleret)
- Normal pris
-
14.498,95 kr - Normal pris
-
14.498,95 kr - Udsalgspris
-
14.498,95 kr
Naturkind økologiske GOTS barnevogne - Naturlig komfort til dit barn
Som erfarne forhandlere af Naturkind barnevogne tilbyder vi grundig vejledning om Naturkinds skønne produkter. Vores store kendskab til sortimentet og tætte samarbejde med Naturkind gør os til en pålidelig partner i valget af den rette barnevogn til jeres familie.
Naturkind opnåede for nylig scoren "GOD" i Forbrugerrådet Tænks test af kemi i barnevogne 2023 - som den eneste producent. Dette understreger kvaliteten og sikkerheden i de produkter, vi forhandler. Det er den eneste barnevogn i verden med GOTS-certificering.
Vi står klar til at besvare alle jeres spørgsmål om Naturkinds vogne og hjælpe jer med at finde den model, der passer bedst til jeres behov og hverdag.
Hvis du har mulighed, håber vi du har lyst til at komme forbi butikken i Helsingør og se IDA MAX selv. Vi viser dig gerne, hvordan det hele fungerer i praksis, og hjælper dig med at finde ud af, om det er den rette vogn til jer. Du er altid velkommen til at stille spørgsmål - vi er her for at hjælpe og vi har Danmarks største fysiske udstilling!
Håndlavet kvalitet fra hjertet af Østrig
Når du vælger en Naturkind barnevogn, får du mere end bare et transportmiddel til dit barn - du får et stykke håndværk fra Østrig. Hver eneste Naturkind barnevogn er omhyggeligt håndlavet i Østrig af dygtige håndværkere, der lægger deres ekspertise i hvert eneste stykke.
Dette betyder, at din barnevogn er skabt med en kærlighed til detalje og kvalitet, som kun kan opnås gennem håndarbejde. Fra de bløde tekstiler til det robuste stel - hvert element er nøje udvalgt og sammensat med omhu.
Nøglefunktioner:
- Barnevogn med langt liggemål på 96 cm, velegnet til længere tids brug
- Klapvognsdel der kan vende begge veje og med hele 4 justeringer af ryglænet
- Klapvognsdel med indbygget ventilation, liggemål på hele 93 cm, aftagelig 5-punkts sele
- GOTS-certificeret økologisk bomuld i yderstof og inderside
- Foring af jomfruuld eller bomuldsfleece (vegansk udgave) for optimal isolering og åndbarhed
- Madras i kokos-latex blanding for god støtte og luftcirkulation
- Poppeltræskelet og korkdetaljer for en naturlig og bæredygtig oplevelse
- Stropper foran og bagved for ekstra stabilitet og støtte til barnevognskassen
- Stellet har en smart X-struktur med "knæ" nær hjulene for en blød køretur og fast midte for stabilitet.
- Du kan nemt folde stellet sammen med et let tryk og træk, så det bliver kompakt nok til de fleste bilbagagerum.
- Barnevognskassen kan let tages af stellet ved hjælp af to grå knapper, én på hver side.
- Hjulene kan hurtigt klikkes af og på, og placeres i kurven når stellet er sammenfoldet.
- Håndtaget er lavet af blødt kork og kan justeres i højden fra 69 cm til 112 cm.
- Under vognen finder du en rummelig indkøbskurv med plads til op til 5 kg bagage.
- En sikker låsemekanisme mellem baghjulene kan nemt aktiveres med foden.
- IDA er særligt manøvredygtig takket være den specielle styrevinkel på forhjulene.
- Stellet er fremstillet af letvægts aluminium, kork og økologisk bomuld.
- SoLight Ecco hjulene er robuste, miljøvenlige og udstyret med reflekser.
- En sikkerhedsstrop i økologisk bomuld kan fastgøres om håndleddet for ekstra tryghed.
- Sammenfoldet måler stellet 90 x 61 x 38 cm.
Naturkind MAX Barnevognskasse
Med Naturkind MAX barnevognskasse er en naturlig og økologisk oplevelse omkring dit barn i fokus. Barnevognen er fremstillet af økologiske materialer, der sikrer, at dit barn ikke kommer i kontakt med skadelige stoffer eller kemi. Med naturlige materialer, holdbarhed og en overlegen kvalitetsfølelse er Naturkind-barnevogne det oplagte valg for alle forældre.
Naturlig og hjemlig atmosfære
Med en Naturkind-barnevogn føles det som om, at du tager din baby's hyggelige indendørs seng med udenfor - der er den helt rigtige hyggelige atmosfære i en Naturkind barnevogn. Naturkind har virkeligt formået at lave barnevogne der skaber en følelse af hjemmelighed og komfort, der ikke kan matches af konventionelle barnevogne. I modsætning til traditionelle barnevogne, der ofte føles mere som udendørsmøbler, giver Naturkind din baby en naturlig og hjemlig atmosfære.
Komfort i økologiske omgivelser
Denne kasse har et langt liggemål på hele 96 cm og kan derfor bruges i flere år.
En særlig feature er foringen af enten jomfruuld eller bomuldsfleece for en vegansk udgave, hvilket giver en enestående god og naturlig isolering med fremragende åndbarhed. Dette sikrer optimal komfort for dit barn i alle vejrforhold. Barnevognens yderstof og inderside er lavet af økologisk (GOTS-certificeret) bomuld, der er blødt og åndbart. Foeret inde i barnevognskassen er i en smuk æggehvid farve med det fineste mønster - som et luksus sengesæt i den allerbedste kvalitet.
Den medfølgende madras er i fremragende kvalitet og giver optimal støtte og komfort til dit barns ryg. Den er lavet i en fast og fleksibel højkvalitets kokos-latex mix, der tillader maksimal åndbarhed grundet dens snørklede struktur. Kokos-latex madrassen ligger inde i et betræk, som enten kan være polstret med økologisk jomfruuld eller økologisk bomuld, hvis man ønsker en vegansk udgave. Det giver optimal temperaturregulering, som er så vigtig for særligt små børn.
>> Læs mere om hvilke materialer der er brugt i din Naturkind barnevogn <<
Vind, vejr og frisk luft
Ved at trykke ind på en knap på siden af kalechen, kan den nemt justeres og give beskytte dit barn mod vind og vejr. Til denne barnevognskasse medfølger en ekstra forlænger til kalechen som blot lynes på, og dermed giver du dit barn endnu bedre beskyttelse mod solen. Den har også har et integreret ekstra højt betræk foran, for ekstra god beskyttelse mod vind og vejr. Det foldes ud og trykkes fast med knapper på siden af kalechen. Specielt for denne barnevognskasse, findes et integreret ryglæn som kan indstilles i 3 positioner, så dit barn sidder bedst muligt og for maksimal komfort.
I alle barnevognskasserne og klapvognsdelen, er der bagest er der indbygget ventilation med myggenet, som tillader frisk luft ind i barnevognen til dit barn. Lynlåsen til ventilationen er gemt godt væk, så den ikke forstyrrer æstetikken. Lynlåsen glider nemt, så du ikke skal stå og bakse med det.
Praktik og fleksibilitet
Naturkind MAX barnevognskasse er ikke kun æstetisk tiltalende, men også utroligt praktisk og nem at have med på farten. En af de mest bemærkelsesværdige funktioner er det innovative aftagningssystem. Barnevognskassen kan nemt tages af stellet ved at trykke på en grå knap på hver side. Disse knapper kan aktiveres én ad gangen, hvilket giver dig fuld kontrol og adskiller Naturkind fra mange andre barnevogne på markedet.
Når det kommer til opbevaring og transport, er Naturkind MAX utroligt fleksibel. Kassen kan foldes sammen til en kompakt størrelse ved hjælp af to pinde inde i selve barnevognskassen. Dette gør den ideel til rejser eller når pladsen er trang.
For ekstra bekvemmelighed og sikkerhed er barnevognskassen udstyret med to diskrete opbevaringsrum indeni. Disse rum giver dig mulighed for sikkert at opbevare værdigenstande som pung, nøgler eller andre småting, du ønsker at have med dig, men ikke lige ved hånden. Det giver en ekstra tryghed, når du er ude.
En anden genial feature er den indbyggede vippefunktion. Denne funktion gør det muligt for dig at berolige dit barn med en blid vuggebevægelse, når barnevognskassen står på gulvet. Det er særligt praktisk, hvis I skal et sted hen, hvor der er brug for en rejseseng, da det giver dit barn en velkendt og trøstende bevægelse.
Sikkerhed
Med en Naturkind barnevognen får du sikkerhed i sublim topklasse, som er gennemtestet og udelukkende er fremstillet af uskadelige og miljøvenlige materialer. Med barnevognskassen medfølger to stropper, én foran og én bagved som har et klikspænde i enden. Formålet med dem, er at spænde dem fast til stellet for at sikre at barnevognskassen ikke tipper. Det anbefaler vi at gøre fra starten.
Poppel og kork
Selve barnevognskassens skelet er bygget op af poppeltræ, som giver en dejlig naturlig duft. Kork, et af de mest bæredygtige produkter i verden, er anvendt på styret og som base i klapvognsdelen, da det er blødt og behageligt at røre ved. Der er brugt minimal plastik, som er helt fri for skadelig kemi. Hele barnevognskassen udstråler naturlig enkelhed i et smukt og tidsløst design.
En Naturkind-barnevogn er naturligt mere sart på grund af de økologiske materialer og fraværet af imprægnering. Det er derfor helt naturligt at den falmer i farven ved soleksponering. Derfor er det vigtigt at passe godt på den, så den kan holde i mange år. Men netop denne sårbarhed gør deres barnevogne ekstra bæredygtige og ekstra gode for din baby. Du finder ingen flammehæmmere eller andet skadelig kemi, i noget fra Naturkind. Allle tekstildele kan vaskes på 30 graders uldprogram i maskinen og resten kan tørres af med en fugtig klud - det er derfor super nemt at holde den pæn i mange, mange år.
>> Læs her hvordan du vedligeholder din Naturkind vogn bedst <<
Lad dit barn opleve verden i en naturkind klapvogn, der tilbyder ultimativ komfort og sikkerhed
Klapvognsdelen passer perfekt til Lux Evo og IDA-stellet og har et rummeligt liggemål på 93 cm. Med et vendbart sæde, indbygget ventilation og mulighed for at ligge helt fladt, sikrer denne klapvogn en fantastisk komfort for dit barn. Sædet kan justeres i fire forskellige indstillinger, der spænder fra helt fladt til helt oprejst, med to indstillinger midt imellem.
Naturkind sætter sikkerheden i højsædet, og derfor leveres klapvognsdelen med en nemt justerbar og aftagelig 5-punkts sele, der gør det let at rengøre vognen. Kalechen er også nem at justere og tilbyder mange muligheder for tilpasning. For optimal solbeskyttelse anbefaler vi at tilkøbe Naturkinds eget solskærm, som du finder her.
Klapvognens ramme er fremstillet af letvægtsaluminium, hvilket gør den utrolig let og giver den en eksklusiv fornemmelse. Med en vægt på kun 5,8 kg går de dog ikke på kompromis med kvaliteten.
Sædeområdet er polstret med kork, der giver både sikkerhed og fremragende ergonomisk siddekomfort. Kork er utrolig let, meget fleksibelt og har en enestående økologisk balance. Sædet er yderligere polstret med økologisk jomfruuld eller bomuld, alt efter om man foretrækker en vegansk udgave. Uanset dit valg vil dit barn nyde en behagelig oplevelse. Yderstoffet er fremstillet af blødt og åndbart økologisk bomuld og er foret med enten økologisk uld eller bomuld alt efter om man ønsker den veganske udgave eller ej.
Du kan nemt transformere klapvognen til en barnevogn ved at tilslutte klapvognsdelen til den bløde lift, der har et liggemål på 74 cm. Liften fastgøres sikkert til klapvognsdelen, så du kan føle dig tryg ved at bruge den som barnevogn. Dette er en smart, pladsbesparende og økonomisk løsning! Med den bløde lift kan du nemt bære dit barn med dig overalt. Du finder den bløde lift her.
Klapvognen er godkendt til at bære op til 22 kg, hvilket giver dig langvarig brug og holdbarhed.
Da en klapvogn hurtigt kan blive snavset, anbefaler vi at tilkøbe ekstra sædebeskyttelse, der let kan fjernes og vaskes, så du kan holde vognen ren og frisk.
IDA-stel - En skøn blanding af klassisk charme og moderne komfort
IDA-stellet er en fryd for øjet og utrolig dejlig at bruge i hverdagen. Den antracitgrå farve giver stellet et elegant udseende, der minder om de klassiske barnevogne, men med et moderne twist. Det er tydeligt, at Naturkind har lagt meget omtanke i designet - fra de fine detaljer til de praktiske funktioner.
Noget af det første, man lægger mærke til, er den fine træudskæring af Naturkinds logo på siden af stellet. Det er en lille detalje, men den giver virkelig barnevognen et særligt præg og viser den omhu, der er lagt i designet.
Nem at manøvrere med styrevinkel
IDA-stellet er ikke kun flot at se på, men også utrolig nem at manøvrere rundt med. Takket være den særlige måde, forhjulene er designet på, er det legende let at styre vognen, både gennem byens travle gader eller på skovstier, hvor den er bedst. Hjulene kan låses ved blot at dreje på et lille håndtag på stellet.
Styrevinklen på en barnevogn refererer til, hvor meget forhjulene kan dreje i forhold til stellet. En god styrevinkel gør det muligt for forhjulene at dreje mere, hvilket gør barnevognen nemmere at manøvrere. Dette er især nyttigt i forhold til faste hjul, når man skal navigere gennem snævre passager, rundt om hjørner eller i tæt bymiljø. En barnevogn med en større styrevinkel kan dreje på mindre plads og giver generelt en mere smidig og behagelig køreoplevelse. Det gør det lettere for forældrene at styre vognen med én hånd og giver bedre kontrol over barnevognen i forskellige situationer.
Blød og behagelig køretur med den fantastiske affjedring
En anden ting, der gør IDA-stellet til noget særligt, er den bløde affjedring. Den sørger for, at køreturen bliver behagelig for både dig og dit barn, uanset om I kører på ujævne fortove eller bumpede skovstier. Den fine affjedring gør det også nemmere for dit barn at falde i søvn under turen - noget både store og små sætter pris på!
IDA-stellet har en særlig opbygning, der giver din baby en utrolig blød og behagelig køretur. Forestil dig stellet som et stort X, hvor delene mødes på midten. Men det smarte ved dette stel er, at det ikke bare er et stift X.
I stedet har Naturkind givet stellet nogle ekstra bøjelige dele som vi kalder for 'led' eller 'knæ' tæt på hjulene. Disse led fungerer lidt ligesom dine egne knæ, når du går. Tænk på det som en slags indbygget støddæmper i barnevognen. Når du støder på en ujævnhed i vejen, bøjer dine knæ sig let og absorberer stødet, så din overkrop forbliver stabil.
På samme måde sørger disse ekstra led for, at de små rystelser fra vejen bliver opfanget, inden de når op til din baby. Det betyder, at selvom du kan mærke, at I kører over et bump, så ligger din lille trygt og godt uden at mærke ret meget til det.
Så hver gang du triller af sted med din IDA-barnevogn, arbejder denne smarte X-struktur med sine bløde 'knæ' for at give din lille én den mest behagelige og afslappende køreoplevelse - uanset om I er på byens brostensgader eller skovens grusstier.
Det er en lille detalje, der gør en stor forskel i hverdagen, og som virkelig viser, hvordan Naturkind har tænkt på både din og din babys komfort i deres design.
Sikkerhed med et enkelt fodtryk
IDA-stellet har en smart låsemekanisme, der gør det nemt at holde vognen sikkert på plads. Låsen sidder mellem baghjulene, lige hvor din fod naturligt er. Et lille tryk med foden, og vognen står stille og sikker.
Det geniale er at fodlåsen er glat og let at aktivere. Du behøver ikke bekymre dig om at vække dit barn med høje klik eller abrupte bevægelser. Låsen glider stille og roligt på plads, så din lille én kan fortsætte sin søde søvn uforstyrret.
Når du er klar til at køre videre, låser du lige så nemt op igen med et lille skub med foden. Det er en simpel løsning, der giver dig tryghed og gør hverdagen lidt nemmere, især når du har en sovende baby, har travlt eller har hænderne fulde.
Denne smarte detalje viser, hvordan Naturkind virkelig forstår, hvad forældre har brug for i hverdagen.
Smart og praktisk i hverdagen
IDA-stellet er ikke bare flot at se på - det er også super praktisk i hverdagen. Lad mig fortælle dig om nogle af de smarte funktioner, der gør livet lidt nemmere for dig i hverdagen.
Nem at pakke sammen og tage med: Forestil dig, at du skal ud at køre. Med IDA er det en leg at gøre klar. Du trykker blidt ned i stellet og trækker let op i to håndtag på siderne. Vupti! Stellet folder sig lydløst sammen, næsten som magi. Det bliver så kompakt, at det nemt kan puttes i bagagerummet på de fleste biler. Smart, ikke?
Aftagelig barnevognskasse: Når du skal have din lille ind og ud af bilen, er det rart, at barnevognskassen let kan tages af stellet. Du trykker bare på de grå knapper på hver side - én ad gangen, så du har fuld kontrol. Det er en lille ting, der gør en stor forskel i hverdagen.
Fleksible hjul der er nemme at afmontere: Skal du have stellet med i en lille bil? Ingen problem! Hjulene kan nemt klikkes af med minimal kraft. Når stellet er foldet, kan du endda lægge hjulene i kurven under vognen. Så kan du bære det hele på én gang - praktisk, når du har hænderne fulde (og det har man jo tit som forælder!).
Håndtag der passer til dig: Vi er jo ikke alle lige høje, og derfor kan du justere håndtaget, så det passer perfekt til dig. Det kan indstilles helt fra 69 cm til 112 cm i højden. Håndtaget er lavet af blød kork, som er rar at holde om - selv på lange gåture. Og tænk, når håndtaget en dag er slidt, kan det let skiftes ud med et nyt. Det er både bæredygtigt og forlænger stellets levetid.
Plads til det hele: Under vognen finder du en rummelig indkøbskurv, der kan bære op til 5 kg. Her er der god plads til indkøbsposer, pusletaske eller hvad du ellers skal have med på turen.
Alle disse smarte detaljer viser, hvordan Naturkind virkelig har tænkt på, hvad der gør hverdagen nemmere for dig og din familie. Det er de små ting, der gør den store forskel, når man er på farten med en lille ny.
Slidstærke og holdbare dæk med reflekser
Dækkene på IDA er lavet til at være slidstærke og holdbare. De kaldes SoLight Ecco hjul og er lette, men samtidig robuste og slidstærke. Hjulene er fremstillet af et 100% genanvendeligt og miljøvenligt plastikmateriale, der er fri for skadelige stoffer, herunder PAH og phthalater. Dækmønstret sikrer et godt greb, og dækkene er modstandsdygtige over for UV-stråler og varme. Derudover er de udstyret med reflekser for at øge sikkerheden under kørslen.
Det praktiske overblik:
- Materiale: Let aluminium, kork og økologisk bomuld
- Mål når sammenfoldet: 90 x 61 x 38 cm
- Vægt: 12 kg (med hjul)
- Hjulstørrelse: 14 tommer både for og bag
- Håndtagets højde: Kan justeres fra 69 cm til 112 cm
- Kurvens bæreevne: 5 kg
Specifikationer
MAX barnevognskassen:
- Materialer: Økologisk bomuld (GOTS), økologisk jomfru uld (kbT), kork, træ (poppel), kokos-latex
- Vask: Alle tekstildele (kaleche, sæde) kan vaskes i 30 graders uldprogram. Ingen centrifugering. Den nedre del af barnevognskassen kan tørres af med en fugtig klud.
- 50+ solbeskyttelse.
- Liggemål for baby: Længde 96 cm. bredde 40 cm.
- Barnevognskassens vægt: 7 kg.
- Barnevognskassens ydre mål: længde 97,5 x bredde 41 cm.
Klapvognsdel
- Materialer: Økologisk bomuld (GOTS), økologisk jomfru uld (kbT), kork
- Vask: Alle tekstildele kan vaskes i 30 graders uldprogram. Ingen centrifugering. 50+ solbeskyttelse.
- Liggemål: Længde 93 cm. bredde 33 cm.
- Klapvognsdelens vægt: 5,8 kg.
- Klapvognsdelens ydre mål: længde 80 x bredde 43 cm x højde 25 cm.
- Liggeafstand fra jorden til liggeflade: 53 cm.
- Ryglæn højde: 52 cm.
- Godkendt til 22 kg.
IDA stel
- Materiale: letvægts aluminium, kork, økologisk bomuld (kbA)
- Vægt: alu-stel + hjul 12 kg
- Mål: alu-stel l 90 × b 61 × h 38 cm
- Afstand hjul-hjul (yderside): længde: 85 cm. bredde: 61 cm.
- Afstand gulv til liggeflade inde i barnevognskassen: 58 cm.
- Højde på styr: justerbar fra 69 cm. til 112 cm.
- Hjul: Solight Ecco 14" forhjul og 14" baghjul.
- Affjedring: gynge affjedring på for- og baghjul. Stellet i sig selv er affjedrende.
- Stelfarve: Antracitgrå
- Kurv: Metal, maks. belastning 5 kg
- EN-standard 1888: Ja.
Detaljer
Materiale:
Levering
Vi sender med PostNord. Vi bestræber os på at levere dine varer indenfor 1-2 arbejdsdage. Er din bestilling lavet inden kl. 14.00, bestræber vi os på at afsende samme hverdag, og du kan forvente at modtage dagen efter.
Returnering
Hos MamaMilla har du altid 60 dages returret fra den dag, du modtager eller afhenter din ordre.
Hvis du ikke er helt tilfreds med dit køb, kan du returnere varen til os og få pengene tilbage for varen i 30 dage efter modtagelse af din vare.
Når du det ikke til de 30 dage, kan du returnere helt op til 60 dage og få pengene retur i form af et tilgodebevis.
GAVE / JULEGAVE
At give en gave fra Mamamilla, som du ønsker at modtageren skal kunne ombytte, er heldigvis meget nemt.
Når vi har afsendt pakken, vil køber modtage en email med bekræftelse på dette. I bunden vil der være et link til en PDF kaldet "Byttebevis". Det printer gavegiveren blot ud, udfylder og vedlægger gaven.
Gaven kan returneres og ombyttes til et tilgodebevis i op til 60 dage efter gavegiver modtog pakken.