Mit kolikbarn

MAR 1, 2018

Mit kolikbarn

Læs her om vores erfaringer med at have haft kolik tæt inde på livet, da deres førstefødte, Emil, havde Kolik.
I denne artikel vil du desuden kunne læse, hvordan vi "overlevede"

Hvorfor græder barnet uden at kunne trøstes?

Det kan der være 1.000 grunde til, og der er desværre ikke ét vidundermiddel eller ét redskab, som 100% kan hjælpe.

Jeg har selv haft kolik tæt inde på livet, da vores førstefødte, Emil, havde Kolik. Han var meget ked af det. Han græd fra fire til seks timer på en dag, oftest om aftenen, men det kunne også være om dagen og om natten. Han spændte ofte i kroppen, når han græd, og var ikke til at trøste, lige meget hvad vi gjorde.

Det bedste vi kunne gøre var at holde ham, så han kunne mærke, at han ikke var alene, selvom det virkede håbløst til tider.

Et ønske om at hjælpe andre i lignende situationer

Jeg håber meget, at vores historie kan hjælpe dig.

Emil var flaskebarn. Derfor prøvede vi mange gange at skifte modermælkserstatning. Vi prøvede også med alverdens forskellige slags d-dråber, kiropraktor, zoneterapeut, og den stakkels dreng fik endda Lactulose (et afføringsmiddel).

Tro mig, når jeg siger, vi prøvede ALT!

Vi var endda ved lægen flere gange, og til flere forskellige, da jeg ofte tænkte "han må da fejle et eller andet". Jeg fik blot at vide, at nogle børn græder mere end andre, og han absolut ikke fejlede noget, og derfor fik han diagnosen kolik.

I denne artikel vil du kunne læse, hvordan vi "overlevede". Det at have et barn man ikke kan trøste, og hvilke redskaber vi fik mest glæde af, mens Emil var lille.

Derudover vil du kunne læse om, hvilke ting som kan føre til, at barnet får kolik og ting, vi fandt ud af, at Emil havde. Det var en kæmpe lettelse for os at få nogle "diagnoser" på Emil, ikke for at sætte ham i bås, men fordi vi kunne hjælpe ham! Vi var ved 4 forskellige læger, som ikke kunne hjælpe os,

Derfor er det vigtigt for os at sætte fokus på blandt andet emnet refluks og særlig sensitiv.

Jeg håber, at vores historie kan hjælpe dig.
Hvis du får spørgsmål så skriv meget gerne til os.

Den behandling, som vores barn fik, og som jeg tror er den mest almindelige, var mod forstoppelse og refluks på samme tid. Det var meget medicin på én gang, men det hjælp os med det samme. Vores søn ville pludselig sove igen, også mere end 40 minutter ad gangen.

- Kamilla Vinding
Grundlægger af MamaMilla

Hvad er kolik?

Kolik er en diagnose, som barnet får, når lægen ikke kan finde en konkret grund til, at barnet græder meget.

Man siger, at et barn har kolik, hvis det:

Græder mere end 3 timer om dagen.

Ikke kan trøstes.

Skrigeturene kan komme på alle tider af døgnet.

Man siger, at ca. 10-15% af alle børn er kolikbørn.

Hvad var skyld i Emils kolik?

Jeg var ved lægen utallige gange, og hver gang fik jeg at vide, at jeg skulle give det lidt mere tid, og at det var en fase. Det var utrolig udmattende ikke at kunne få hjælp nogle steder.

Min sundhedsplejerske kom med en masse forslag, som også var totalt værdiløse. Jeg gik i gang med selv at undersøge sagen, efter vi havde købt os fattige i zoneterapi, kiropraktor osv.

Jeg kom så frem til, at Emils kolik skyldtes flere ting:
Forstoppelse, Refluks og Særlig Sensitiv.

Forstoppelse

På grund af, at jeg ikke kunne få min amning i gang, fik Emil modermælkserstatning fra starten af, og jeg er slet ikke i tvivl om, at det har været hårdt for hans lille mave.

Vi skiftede ret hurtigt til en syrnet udgave, som skulle være bedre, og det hjalp faktisk også, men desværre ikke helt.
Vi skiftede også d-dråber mange gange, men vores konklusion er, at de alle sammen er lige hårde for maven.

Kendetegn ved forstoppelse:

  • Knoldet eller fast afføring (babys afføring skal være lind)
  • Barnet har ondt

Det kan du gøre for dit barn, når det er forstoppet:

  • Massér barnets mave. Tryk ved barnets navle og lav cirkler i urets retning. Brug gerne lidt babyolie eller lotion.
  • Cykelbevægelser med barnets ben. Hold fast i barnets lægge og skub skiftevis hvert knæ op mod barnets mave.
  • Et bad kan hjælpe, da det muligvis kan få barnet til at slappe lidt af.
  • Overvej en anden modermælkserstatning, hvis barnet får det.
  • Zoneterapi hjalp os. Emil pruttede altid meget, når vi var ved zoneterapeuten, og det fik sat i gang i maven. Det skal bare holdes ved lige.

Refluks

Pga. sin forstoppelse fik Emil refluks. Refluks er kort fortalt tilbageløb af mavesyre til spiserøret. Det er meget smertefuldt for barnet og du vil ofte opleve at dit barn også gylper meget, sover uroligt og ikke vil ligge på maven.

Du kan læse mere om refluks i artiklen: Mit barn med refluks.

Særlig Sensitiv

Efter Emil er blevet større har vi erfaret at han også er særlig sensitiv.

Særlig sensitive børn har et mere følsomt nervesystem end størstedelen af befolkningen. Rent praktisk betyder det, at barnet vil opleve lys, lyde, berøring osv. stærkere end andre børn.

Særlig sensitive børn er ofte meget nærværende børn, de vil underholdes mere, men bliver ofte også overstimulerede.

Søg