Carriwell

Carriwell - uundværlige produkter til gravide og ammende

Carriwell laver blødt, lækkert og ikke mindst komfortabelt graviditetsundertøj, amme bh’er, ammeindlæg og tilbehør til gravide. Carriwell er et dansk mærke med base i Herning, og deres mission er at styrke ammeoplevelsen mellem mor og barn, uanset hvor eller hvornår der skal ammes. Det har Carriwell gjort med så stor succes siden starten i 1996, at deres produkter nu sælges i mere end 30 lande verden over.

Amme bh / graviditets bh

Det er vigtigt, at du finder en god amme bh. Den skal både støtte, men den skal også være fleksibel, så den kan udvide sig i takt med at mælken løber til. Faktisk kan brystet vokse op til 2 skålstørrelser, når det fyldes med mælk. Det har Carriwell taget højde for, og de har designet skønne amme bh’er i bløde elastiske stoffer, som både støtter og tilpasser sig brystets form og størrelse. De har alle brede stropper, hvilket er med til at aflaste din ryg og give dig ekstra support.

En amme bh må heller ikke være for stram, og den skal være uden (metal) bøjle, da det kan lukke af for mælkekirtlerne. Hvis du savner din bøjle bh, så har Carriwell udviklet en amme bh med gelebøjle. Denne bøjle er blød og fleksibel og former sig efter din krop og bryst, men du får samtidig den velkendte støtte fra en bøjlebh.

Du kan allerede under graviditeten anskaffe dig en amme bh og blot bruge den som graviditets bh. Under graviditeten begynder brysterne at vokse og de har brug for en bh med samme fleksibilitet som i en ammebh.

Ammeindlæg

Med Carriwells vaskbare ammeindlæg får du både skønne, bløde ammeindlæg, som du kan bruge igen og igen – samtidig med at det er et bæredygtigt valg, fordi de kan vaskes. Amme indlæg er super gode, når brysterne begynder at “lække”, og det er noget stort set alle ammende mødre kommer til at opleve.

Ammetop

Ammetoppen fra Carriwell er en top med indbygget ammebh. På den måde får du både varme til kroppen og støtte til brysterne.

Hospitalstrusse

Med netunderbuksen eller hospitalstrussen, som den også kaldes, fra Carriwell kan du holde efterfødselsbindet trygt og sikkert på plads. Det er ofte et stort bind, hvor dine almindelige trusser kommer til kort, og så er det rart med en rummelig trusse, der kan udvide sig efter behov.

Støttebælte

Mange gravide oplever naturligt i deres graviditet gener i bækken og lænd, blandt andet på grund af den øgede vægt og fordi tyngdepunktet rykkes med en voksende mave. En del af disse smerter kan afhjælpes med et støttebælte / graviditetsbælte. Støttebæltet fra Carriwell er designet til at give støtte til maven og dermed aflaste din lænd. Et graviditetsbælte løfter maven nænsomt og fordi det er justerbart, kan det vokse med dig og du kan tilpasse det, så du får lige præcis den støtte, du har brug for.

Bliv VIP og modtag vores bedste tilbud direkte i din indboks