OKT 19, 2021
MamaMillas A til Å – Lynguide til den kommende og nybagte far.
Tillykke – du skal være far! Eller måske har din bedre halvdel allerede født, og du har fået titlen ”far”. Som mand ser man mest til fra sidelinjen under graviditeten og før man får set sig om er der en lille nyfødt. Derfor tænkte vi, at vi ville hjælpe dig lidt på vej med en lynguide over nogle af de mange nye begreber og produkter, du skal forholde dig til.
A til Å - Lynguide til far
Det er ikke sikkert, at du støder på dem alle – eller at du finder det hele lige relevant, men der er pluspoint fra dit kvindelige modstykke for at kunne tale med og vide lidt om de forskellige ting.
Vi håber, at det kan bruges. Rigtig god læselyst!
A
for amning
Som nyfødt bruger de fleste babyer mange mange timer dagligt på amning. I starten er det deres eneste føde, og du vil derfor som mand utvivlsomt være tilskuer til dette. Med amningen følger også begreber som ammehjerne, ammeindlæg og ammepude. Ammehjerne beskriver den tilstand mor (og far) nogle gange befinder sig i, i deres babybobbel, hvor det er nemt at glemme ting eller blot kun kan forholde sig til det der sker i deres eget liv.
B
som i bleer
Puha ja, dem slipper du næppe for, og det kan være en blandet fornøjelse. Det er dog selvfølgelig helt naturligt – og bleskift er samtidig en god mulighed for at snakke og interagere med baby. Nyfødte skal typisk skiftes 6-10 gange pr. dag, og det er således ikke usandsynligt, at dit barn kommer igennem mere end 2.000 bleer det første år!
C
for cyklus
Cyklus
Når lægen regner ud hvor langt din kvinde er i sin graviditet, regnes det ud fra sidste første menstruationsdag. Lidt skørt måske, men det ofte nemmere, da de færreste kvinder ved, hvor deres ægløsning ligger, som er her barnet blev undfanget. Det betyder derfor også, at din kvinde ikke har været gravid i 9 måneder (40 uger), når hun rammer termin, men “kun” 38 uger.
Det må du for guds skyld ikke sige højt! 😉
D
som i D-dråber
D-dråber
Fra barnet er 14 dage til 4 år skal det have D dråber, som er dråber med D vitamin. Det anbefales at give det til barnet i denne periode, fordi børnene vokser hurtigt og D vitamin er nødvendigt for barnets normale vækst og knogleudvikling. Nogle typer af D dråber indeholder desuden også mælkesyrebakterier, som ligeledes er vigtige for barnets sundhed.
E
for Ergobaby bæresele
Ergobaby er nogle af de førende, når det kommer til bæreseler, vikler og svøb. Deres ergonomisk korrekte bæreseler giver din kone masser af frihed samtidig med, at den giver dit barn tryghed ved at være tæt på hende og i et ergonomisk korrekt leje. Med en bæresele kan man bevæge sig rundt og lave andre ting uden at efterlade barnet i vugge eller babynest.
F
som i FAR
FAR
Du har måske allerede en del titler på CV’et, men titlen som far vil ændre dig for altid. Det er nok det største du kommer til at opleve og lad det være sikkert, at dit liv aldrig bliver det samme igen. Det er utroligt livsbekræftende at se et barn blive født og vokse op med dig som forbillede. Glæd dig til alle de små og store øjeblikke – og sørg for at nyde det undervejs!
G
for graviditetspude
Det lyder måske som et nice-to-have produkt, men tro os - denne vil gøre en forskel for din kæreste. Hun vil ligge bedre og få støtte de steder som gør ondt. En god nats søvn kan gøre underværker. Oplagt gave hvis du ønsker at forkæle hende derhjemme. Happy wife, Happy life, right?
Bonusinfo: Graviditetspuden fra Bbhugme kan desuden bruges som ammepude, når barnet er født – således kan du slå to fluer med et smæk.
I
for ingefær
Ingefær
Ingefær er én af de madvarer som frarådes i graviditeten. Råt kød og tun i større mængder frarådes også. Derfor vil der være en del madvarer din kæreste pludselig sortere fra. Dog skal hun nok sørge for at give dig besked om, hvilke madvarer hun pludselig MÅ have.
J
som i jordemoder
Jordemoder
Under graviditeten skal din kæreste besøge sin jordemoder nogle gange. Her holder de øje med om graviditeten går som den skal, og at den lille har det godt og vokser som den skal inde i maven. Den kommende far er som regel altid velkommen til disse besøg. Når I kommer til fødslen er det også en jordemoder, der hjælper barnet til verden.
K
som i klapvogn og køreposer
Klapvogn
Når dit barn bliver lidt større får I utvivlsomt behov for en klapvogn. I den kan barnet som regel både sidde og ligge, og den er nemt at klappe sammen – deraf navnet – så I f.eks. kan tage den med i bilen. Ligesom barnevognen, og dette en nødvendig investering. I vil få brugt den meget, så det er ikke her I skal skære i budgettet.
K kunne også have stået for kørepose, som næsten ikke er til at komme udenom, når vi snakker klapvogn og barnevogne. Hos MamaMilla vil vi mene at en kørepose er på listen over must-haves. En kørepose minder på mange måder om en sovepose til din baby. Den kan som regel lynes helt op og ned, hvilket gør den praktisk, når din baby eksempelvis skal pakkes ind og ligge trygt og varm i sin barnevogn eller autostol. Er du i tvivl om hvilken type kørepose du skal vælge, kan du læse vores udvidet guide i bunden af køreposer.
L
for mærket Lansinoh
De fleste babyer bliver som nævnt ammet – og typisk varer dette hele barnets første leveår. Dog er amning ikke altid en dans på roser for mor og baby. Ikke alle babyer har lige let ved at få fat om moderens bryst, og hvis sutteteknikken ikke er i orden kan det i revner i brystvorterne. Her er Lanolin-cremen fra Lansinoh guld værd og har reddet mange grædende mødre gennem tiden. Lykkes amning slet ikke kan det være nødvendigt for moderen at pumpe mælk ud til flaske og også her er Lansinoh et godt mærke at kende til.
M
for MamaMilla.dk
Indrømmet – her er vi måske en smule farvede, men hos os finder du alt det, som dit barns mor har brug for under graviditeten og den første tid med baby. Vi forkæler både mor og baby med ren luksus fra nogle af de lækreste mærker inkl. vores eget mærke ”MamaMilla”, hvor vi producerer tekstiler som f.eks. sengetøj og babynests.
N
som i Natures Sway
Endnu et eksempel på ting du aldrig havde troet du skulle bruge penge på, men som kan ende med at være de bedste penge du bruger til din baby – og egentlig også til mor og far. En slyngevugge fra Natures Sway kan f.eks. hænges i en krog i loftet, og så kan du trygt lægge baby til at sove med vuggende bevægelser pga. den indbyggede fjeder. Denne kan være guld værd, hvis I har svært ved at få baby til at sove andre steder og får vores varmeste anbefalinger. Og du kan ovenikøbet købe en motor til så du ikke engang selv behøver vippe den. Smart!
O
for Olivy
Babyhud og ikke mindst babynumser er meget sarte, og der kan hurtigt opstå irritation og rødmen. Her kommer babyplejeprodukter ind i billedet. ”Findes det?” tænker du måske. ”Hvad med alle dem min bedre halvdel allerede har?”. Don’t go there! Din baby fortjener det bedste, og Olivy er bare i en klasse for sig.
P
som i puslebord
Puslebord
Som nævnt tidligere, så kommer din baby til at bruge mange bleer… som i: rigtigt mange! Det er derfor vigtigt, at I får indrettet en god pusleplads med et godt puslebord eller en puslepude. Sørg for at gøre det lidt hyggeligt, så barnet har noget at kigge på – det kunne være en uro over bordet – et billede på væggen eller lignende. Når barnet bliver lidt større vil et spejl på væggen (bag barnets hoved) også være et hit – så kan det både bruges, når barnet skal øve sig i at ligge på maven – og når, det ligger og kigger op på dig 😊
Q
for Q8
Q8
Det kan meget vel ende med at blive din nye bedste ven – og hvis ikke det bliver Q8, så nok en vilkårlig anden tank, kiosk eller nærliggende supermarked. Forbered dig på, at din kæreste vil spise anderledes end hun plejer. Måske mindre portioner og nok også flere gange om dagen. Og måske får hun en klassisk gravid craving for en bestemt type mad eller slik – også selvom det ikke nødvendigvis er noget hun normalt spiser.
R
for rebozo
Rebozo
Endnu et af de mange nye fremmedord du som kommende far kan stifte bekendtskab med. Rebozo er en form for massage, hvor man benytter et stort tørklæde til at få masseret, vugget og strukket bækkenet, så det løsner op. Der tilbydes til gravide som smertelindring, men kan også være fødselsmodnende og vefremmende, fordi rebozo kan få barnets hoved længere ned i bækkenet.
S
som i sut og sutteflaske
Når babyen kommer til verden er det nærmest kun mors bryster der dur. Barnet er sultent døgnet rundt, og der bliver suttet på livet løs. På et tidspunkt, når barnet dog et punkt, hvor det er mæt – og der bliver sutten en redning, så barnet kan falde til ro med samme bevægelse, men uden at drive rovdrift på brysterne eller blive overmæt. Hvis amningen aldrig kommer op at køre; mor ikke har nok mælk – eller hvis der er behov for, at far aflaster, så er sutteflaske en nødvendighed. En sutteflaske kan ligeledes være en redning, så sørg for at have en i skabet.
T
for trimester
Trimester
Graviditeten deles op i 3 såkaldte trimestre. Hvert af dem består af 3 måneder. 1. trimester: Din kone/kæreste vil være træt med træt på. Ofte vil hun også være ramt af kvalme i denne periode. 2. trimester: Dette trimester kalder man også honeymoon, da de fleste kvinder har det godt og nyder graviditeten i denne periode. 3. trimester: Her er hun højgravid og maven vokser for alvor. Måske bliver hun træt igen. Det er også det trimester hun rigtig går i gang med redebyggeri for at gør klar til baby. Og i slutningen af det 3. trimester kommer baby.
U
for ugler
Ugler
Yep, babyer minder på mange måder om ugler. Forbered dig på et gylpende nattedyr som nyt bekendtskab. Sørg derfor for ikke at gå ned på stofbleer!
W
for Wombat & co.
Som gravid kan kvinden få brug for en jakke med plads til den voksende mave (afhængig af årstidernes sammenfald med trimestrene). Wombat & co er specialister på dette område og kendt for deres bæredygtige graviditets- og bærejakker. De er designet, så de kan bæres under graviditeten, men også når babyen er kommet til verden og indtil, det er klar til at stå på egne ben så at sige.
X & Y
kromosomer
X & Y kromosomer
Disse bestemmer kønnet på jeres kommende barn. Hvis I ønsker at kende kønnet, kan man få det oplyst til midtvejsscanning på hospitalet som ligger ved uge 20. Det er også muligt at få at vide endnu tidligere, hvis man køber en scanning på en privat scanningsklinik, som er at finde i mange større byer.
Z
om i ZZZzzZ…
ZZZzzZ
Når din kæreste bliver gravid, vil du helt sikkert lægge mærke til, at hun lige pludselig sover mere. Mange er trætte, rigtigt trætte de første 3 mdr. Hvis du derudover også synes, at din kæreste er begyndt at snorke, så er den god nok. Kvindens slimhinder bliver nemlig ofte mere tørre pga. hormonforandringer, hvilket får mange kvinder til at snorke.
Æ
for æbler
Æbler
Kendetegnet for mærket Småfolk – et af de meste populære danske mærker af børnetøj og -tekstil. Du finder både hagesmække, stofbleer, sengetøj og badetøj med æbleprint – og naturligvis også en masse andre søde og fine designs. Når barnet bliver lidt større vil du uden tvivl også forbinde Æ med æblekinder 😊
Ø
som i Økologi
Ja, du troede nok, at den slags var forbeholdt produkter i supermarkedets køledisk og køleskab. Heldigvis har økologi for længst gjort sit indtog i tøj, legetøj og udstyr til børn, så I med god samvittighed kan købe ind til barnet. Her vil vi naturligvis gerne fremhæve vores eget mærke MamaMilla, da det er en af vores store mærkesager.
Å
som i år
År
Tiden går og før du har set dig om fylder barnet 1 år… og så et mere. Nyd tiden mens de er små – det er en magisk tid som aldrig kommer igen!
Blev du klogere?
Vi håber du havde glæde af og kunne bruge vores ABC til far.